

Elektronik fylder mere og mere i hverdagen. Vi er konstant omgivet af skærme – fra vores egne telefoner og computere til infoskærmen på togstationen og restaurantens tablet til bestillinger. Derfor bliver elektronisk affald en af de største miljøsyndere med utallige skadelige kemikalier, som ender i vores jord, vand og luft, og samtidig koster produktionen af ny elektronik miljøet dyrt, når råmaterialerne skal udvindes og elektronikken produceres på fabrikker.
Du kan heldigvis være med til minimere mængden af elektronik, der ender som affald. Det handler både om små vaner i hverdagen og et ændret syn på, hvordan vi bruger og behandler vores elektronik. Vi giver dig fire forskellige måder at minimere mængden af elektronisk affald, hvor du både gavner miljøet og dig selv.
Forlæng din elektroniks levetid med reparation
Det største problem med elektronisk affald er, at vi bliver ved med at producere mere og mere. Når vi smider vores gamle telefoner, computere og køkkenredskaber ud, er det ofte, fordi vi skal til at købe nyt – og det er her, du kan være med til at gøre en forskel. I stedet for at købe nyt, som skal have udvundet råmaterialer og produceres, kan du få repareret din gamle elektronik.
Det er også et godt valg til dyrere småelektronik som telefoner og computere. Hvis du vælger en reparatør som Green, er du garanteret en sikker, kvalitetsrig og hurtig reparation af dine Apple-produkter som iPhone og MacBook. Det er et Apple-certificeret serviceværksted, der er dedikeret til at forlænge din iPhone eller MacBooks levetid med skærmreparationer, udskiftning af batteri osv. – så du kan tage det bedste valg for både dig selv og miljøet.
Pas på det med cover og skærmbeskyttelse
Ud over at vælge at få repareret din elektronik i stedet for at købe nyt kan du også passe på den ved at købe cover og skærmbeskyttelse. Når din telefon eller computer bliver tabt eller får stød, kan der ske skader både indvendigt og udvendigt – men du kan forebygge skaderne ved at beskytte bagsiden med et cover og skærmen med en skærmbeskyttelse af hærdet glas eller lignende.
Skulle uheldet alligevel være ude, skal du huske, at de fleste skader kan repareres. Som nævnt ovenover er det, især når det kommer til dyrere elektronik, en billigere løsning for dig at vælge reparation frem for at købe nyt.
Giv brugt elektronik til genbrug eller aflevér de rigtige steder
Vælger du alligevel at købe en ny iPhone, MacBook eller anden elektronik, kan du stadig gøre miljøet en tjeneste: Lad være med at smide din elektronik i skraldespanden eller lade det ligge i en skuffe – giv det væk, sælg det eller aflevér det til de steder, der ved, hvordan det skal bortskaffes.
Først og fremmest kan du donere elektronik til nødhjælpsorganisationer, genbrug eller lignende – så får den nyt liv og er samtidig med til at hjælpe andre. Du kan også sælge din elektronik, hvis alt virker, som det skal, og ellers kan du aflevere det de rigtige steder. Det er for eksempel genbrugsstationer, der har særlige områder til forskellige typer elektronik, eller elektronikbutikker, der tager imod gammel elektronik til genbrugs- eller genanvendelsesformål.
Byt til nyt
Vælger du at købe nyt, kan du i samme ombæring komme af med den gamle elektronik. Mange forhandlere tilbyder en ”byt til nyt”-service, som er en win-win-situation for dig. I de fleste tilfælde vil du nemlig få rabat baseret på den type, model, tilstand og alder på det produkt, du har afleveret – rabatten kan du bruge til at købe din nye telefon, computer, tablet eller lignende.