Passivt forbrug: kom hjemmets mange energislugere til livs

52 mio kr! Så mange penge bruger danskerne samlet på at have deres TV på standby hvert år. Dertil kommer TV bokse, printere, opladere og hvad de ellers har af apparater på standby i deres hjem

Vi får flere og flere apparater  i de danske hjem, der skal stå til vores rådighed døgnet rundt. Derfor bliver mange enheder ikke slukket helt, men står på standby, når vi ikke bruger dem. TV og tilhørende bokse og afspillere; opladere til computer, telefon og tablets; computer, printer og ekstra skærme.

I denne artikel har vi testet nogle af de mest populære produkter, der viser standby forbruget i en del af en almindelig husstands mediebillede.
Du får også nogle gode råd til, hvordan du nemt kan spare på strømmen i hjemmet. Hint: det nemmere end at slukke alt på stikkontakten.

Det danske mediebillede – testen

Vi har testet på et nogenlunde almindeligt medie-billede for den gennemsnitlige forbruger. Med den grønne energimåler, har vi testet produkterne her på billedet: Waoo TV boks, Waoo WIFI TV boks, Apple TV gen 3, oplader til Mac computer og et Sony 40″ TV LED, som ikke er på billedet – nogle af resultaterne overraskede en hel del.

Sony 40″ Fjernsyn 19.32 kWh årligt
Waoo TV boks 7.56 kWh årligt
Waoo TV WIFI boks 36.12 kWh årligt
Apple TV gen. 3 5.04 kWh årligt

[tabel 1, Forbrug af watt hos apparater I hjemmet]

Den helt store synder i denne test, er WAOO WIFI boksen. Med 36.12 KWh årligt, koster den ca 90 kr. årligt. Fjernsynet løber om i omkring 48 kr., TV boksen 19 kr og Apple TV 13 kr.

I alt koster det husstanden omkring 170 kr. om året at have denne TV-opsætning på standby. Det synes måske ikke umiddelbart af meget, men husk at gange op, hvis du har flere TV, og at lægge alle dine andre apparater på standby til.

Om testen

Fjernsynet er af mærket Sony, 40″, LCD – og fra 2015, Waoo TV boksen er deres almindelige boks uden harddisk, Waoo TV WIFI boksen er deres trådløse tv-signal sender, til hjem der ikke vil have for mange kabler liggenede og Apple TV er generation 3 af boksen, typen med lagring. Alle bokse vi testede var tændt under testen og i standby. Vi testede desuden også en mac oplader, der ikke sad til en Mac – men den brugte så lidt strøm i standby at den ikke var relevant som strøm-synder – vi fandt opladeren på Evermart.dk.

Vi har regnet med 100% standby tid på alle apparater. Selvom de selvfølgelig vil være i brug noget af tiden, vil det give det bedste grundlag for sammenligning, at basere beregningerne på fuldtid standby. Kw prisen svinger en del og afhænger af dit el-selskab og dagens pris. En grundregel siger at den ligger på omkring 2,50 kr, hvilket vi har brugt som grundlag for vores beregninger her.

I denne test er apparaterne målt I ca et minut og den højeste måling er noteret. En mere præcis måde at teste på, vil være at sætte måleren til at måle hvert apparat over en periode på omkring en time og så bruge gennemsnittet.

Danmarks status

af de ca. 1.800.000 husstande vi har i Danmark, fortæller ca en tredjedel (600.000) at de aldrig eller sjældent, slukker deres TV og medieenheder helt. Det antages at der er ca 1.080.000 antal tv på standby i de 600.000 hjem i Danmark. Det er 20.768.400 KwH og 51.840.000 kr hvert år, for TV som ingen ser. Hele setuppet i testen ovenfor, koster danskerne tilsammen 102 mio kr. årligt.

Dertil kommer så ekstra TV, tv-bokse, WIFI spots, computere, opladere med videre.

Spar på strømmen – hvad kan du gøre?

For alle de testede enheder, både dem der bruger meget passiv strøm og dem der næsten ikke bruger passiv strøm, gælder det at deres forbrug kunne skæres kraftigt ned, hvis de slet ikke var tændt. Det kan til gengæld være lidt omstændigt at skulle slukke og tænde alle husets enheder, hver gang de skal bruges. Specielt når flere afhænger af hinanden, som f.eks. fjernsynet og de forskellige tv-bokse, så man skal tænde for flere enheder, hver gang man vil se lidt tv.

Førhen var der også et problem med VHS-afspillere og lignende, som ofte var indstillet med ur og andre specifikationer. Alle indstillingerne røg, hvis man slukkede helt for enheden. Nu til dags leveres de fleste tv-bokse uden et display med ur og den mest iøjenfaldende gene er derfor væk. Desuden “husker” den slags enheder meget bedre nu til dags, selvom de slukkes helt.

En løsning der ligger lige for, er at man simpelthen tænder og slukke hver eneste enhed på stikkontakten, når den skal bruges. Hvis dine TV-apparater er samlet i en stikdåse, er dette en rimelig nem måde at slukke og tænde dem alle sammen på én gang. I mange hjem kan det dog være noget omstændigt, fordi stikkontakten ofte er skjult i gulvhøjde bag et møbel. Desuden er der ikke altid en tænd/sluk knap, så man kan blive nødt til at hive stikket ud at kontakten. Det er ikke særlig praktisk at skulle rode rundt bag reoler for at ordne ledninger.

Der findes heldigvis allerede en billig enhed, der kan hjælpe med at tænde og slukke apparaterne: en elspareskinne. Den giver mulighed for at slukke de dyre apparater på en let måde, når de ikke skal bruges, mens de er nemme at tænde igen, med det samme du skal bruge dem. I praksis kobler man for eksempel tv-bokse, dvd-maskinen og eventuelle spillemaskiner, til elspareskinnens strømsparestik, mens fjernsynet kobles på sensor-stikket; det betyder i praksis at når fjernsynet er slukket, er alle enheder sat til strømsparestik slukket helt – men så snart fjernsynet tændes, gives der strøm til alle de andre enheder, som så tænder. På denne måde ”bytter” man så at sige standbyforbruget for mange enheder, for strandbyforbruget på fjernsynet.

Elspareskinnen kan også bruges ved computeren, hvor printer, scanner og lignende kan sættes i strømsparestikket og således kun tændes, når computeren er i brug.

For opladere til telefon, tablet og bærbar, er det ikke nødvendigvis praktisk med en strømspare skinne. Men har du flere opladere, kan du samle dem i en stikdåse med afbryder knap. Så er det let at slukke for dem alle sammen, når de ikke er i brug.

Vil man gerne gøre noget for at spare på jordens resourcer i forhold til fremstilling af strøm, kan man skifte til et elselskab, der levere grøn energi. Altså selskaber der ved hjælp af bølgebrydere, solceller og vindmøller udnytter havvand, sol og vind, som aldrig slipper op. I stedet for de mere traditioneller metoder med olie og kul, der bliver mere og mere besværligt at få op af jorden, efterhånden som de kendte depoter udtømmes.

Nogle el-enheder kan ikke slukkes, eller er besværlige at slukke, da de opretholder en vigtig funktion i hjemmet. Det er for eksempel Wifi-routere eller bokse til fibernet.

Infografik: de tre store mediesyndere

Hjemmets helt store energiforbrugere kan grundlæggende deles op i tre enheder. Se nedenstående infografik der viser de tre store mediesyndere: bærbare computere, tv og mobiltelefon.

Ofte stillede spørgsmål

Bruger alle enheder strøm bare de er sat til stikkontakten?

Nej, som udgangspunkt er det kun de enheder, hvor der sidder en omformer, altså en enhed der konverterer vekselstrøm (AC) til jævnstrøm (DC). Typisk en strømforsyning af den ene eller anden slags.

Har du apparater der skal tændes med en knap, sidder omformeren inde i apparatet og den vil ofte ikke bruge penge, selvom den sidder i stikkontakten. Det er for eksempel:

  • Elkogere
  • Støvsugere
  • Bordlamper
  • Symaskiner

Nogle af de apparater, der bruger strøm på standby, er nemme at spotte fordi de lyser med en lille diode, et ur eller et logo. Det er for eksempel:

  • Tv og tv-apparater
  • Ovn med digital timer
  • Stationere computere

Andre er ikke så nemme at se. Apparater der typisk bruger strøm, uden man bemærker det, er printere samt opladere til mobiltelefoner og bærbare.

Hvorfor bruger strømforsyninger stadig energi, selvom de ikke rigtig laver noget?

For at kunne trække strøm når et apparat er tændt, skal strømforsyningen hele tiden være klar til at levere strøm, selvom den er slukket. Den står derfor hele tiden og “holder øje med”, om apparatet den tilhører er i brug/tilsluttet. Denne lille sensor kræver en lille smule energi. Da der kommer vekselstrøm ind i vores hus, men vores apparater og omformere/strømforsyninger bruger jævnstrøm, skal strømforsyningen også omforme en lille smule vekselstrøm til jævnstrøm hele tiden. Det er den process, der tager energi i moderne strømforsyninger – og derfor koster det penge, så længe noget som helst er sat i stikkontakten (næsten lige meget hvad det er).

Hvordan opdager du selv dine egne strømslugere?

Der er rigtig mange penge at spare, hvis du vil have styr på husets strømslugere. Det første der skal gøres er at få overblik over husets totale strømforbrug. Det gøres ved enten at finde den sidste elregning, eller finde elmåleren i huset og observer hvor meget den rykker sig på en dag – eller hvis du vil være mere præcis, en uge. Så dividerer du forskellen fra første til sidste dag med antal dage du har observeret måleren – og ganger det ud med 365 dage. Dette er hvor mange kwh hustanden cirka bruger årligt. Som eksempel:

Du starter med at observere din elmåler på en mandag kl 12. Her står elmåleren på 5645.3 kwh. Du aflæser igen elmåleren, fredag kl. 12 – og nu står den på 5684.1 kwh. Der er altså en forskel på 38.8 kwh over 4 dage. Det dividerer vi med 4 og ganger med 365 – det giver i alt 3540,5 kwh.

Dette giver dig et nogenlunde overblik over hvor meget du kan regne med du bruger på et år, og dermed også hvad dit grundlag er for forbedringer. Skab dig derefter et overblik over hvilke apparater du har i hjemmet der kan bruge energi – men undlad de hårde hvidevarer.

Brug en energimåler til at teste dine fund og find ud af, hvem af dem du vil slukke helt eller hvor du kan bruge rådene fra artiklen.