Beskyt din mobiltelefon og reducér mængden af elektronisk affald

Vi smider 65.000 ton mobiltelefoner ud hvert år, og kun 11% af dem bliver genbrugt. Hvis bare 1 ud af 4 personer genbrugte deres telefon, ville det give den samme effekt, som hvis 4 millioner biler stoppede med at udlede drivhusgasser. Hvis du gerne vil være bedre mod miljøet, er det derfor en rigtig god idé at se nærmere på, hvordan du kan forlænge levetiden på den mobiltelefon, du har i lommen.

Produktionen af mobiltelefoner har en effekt på miljøet

Når din mobiltelefon bliver produceret, bliver der i processen brugt rigtig mange dyrebare metaller som eksempelvis kobber, sølv og guld. Udvindingen af metallerne koster miljøet og pengepungen dyrt, og det tærer hårdt på planetens ressourcer, som allerede er under meget pres.

Send mobiltelefonen til reparation

Hvis din telefon er gået i stykker, er der mange miljømæssige fordele ved få den repareret i stedet for at smide den ud. Når du vælger at få din gamle telefon repareret i stedet for at gå ud og købe en ny, sættes der ikke nye produkter i produktion. Det betyder, at CO2-udledningen mindskes betydeligt, og at du er med til at sætte en stopper for tæringen på jordens værdifulde ressourcer. 

Selvom det er bedre for miljøet at sende telefonen til reparation, er det allerbedste at gøre for at forlænge din mobiltelefons levetid at beskytte den med et iPhone-cover og skærmbeskyttelse.

Beskyt din mobiltelefon med et cover

Den bedste måde at beskytte din telefon på er med et cover, der beskytter telefonen mod slag og ridser. Samtidig kan du selv bestemme, hvilket udtryk din telefon skal have. Du kan købe dit cover hos telefoncovers, som har et bredt udvalg af flotte og stilede iPhone covers til blandt andet iPhone 11 og 12 samt både ældre og nyere modeller.

Skærmbeskyttelse for ekstra beskyttelse

For optimal beskyttelse kan du også sætte skærmbeskyttelse på din mobiltelefon – det øger telefonens levetid betydeligt. Hvis du eksempelvis taber din telefon på et hårdt underlag med skærmen nedad, er det nemlig ikke altid, at coveret er nok. Har du begge dele på, er du dækket ind fra alle fronter.

Mobiltaske

En iPhone er dyr, og det er vigtigt at behandle den derefter. Udover at beskytte den med skærmbeskyttelse og covers kan du også overveje at investere i en lille taske til telefonen. Det er især praktisk, hvis du har mobiltelefonen med dig i situationer, hvor den er ekstra sårbar over for stød og slag.

Sådan skiller du dig af med din mobiltelefon

Har din mobiltelefon allerede været gennem en reparation, og er der simpelt hen ikke mere levetid i den? Så kan du også hjælpe miljøet ved at tænke over, hvordan du smider den ud. Mobiltelefoner indeholder blandt andet nikkel, litium og aluminium, som er meget forurenende, og det er derfor ikke en god idé at lade den ligge på en losseplads.

Hvis du i stedet afleverer den på genbrugspladsen eller hos en mobilreparatør, er du sikker på, at de dele, der stadigvæk kan bruges af din telefon, ikke går til spilde. Du har på den måde forlænget din mobiltelefons levetid, selv efter du ikke kan bruge den mere.