Der er brug for en adfærdsændring i vores mobilforbrug

Verdens forbrug af elektronik er steget eksponentielt i en lang årrække. Den store produktion og udskiftning af eksempelvis mobiltelefoner er en stor belastning for miljøet, og klimaet er som bekendt under stort pres, så der er brug for, at vi ændrer vores tankegang og vaner, så vi kan få vendt den kedelige udvikling, der allerede har kostet dyrt på klimakontoen.

Mange virksomheder er allerede gået aktivt ind i kampen ved at købe brugt og sørge for at genbruge, når de skifter eksempelvis elektroniske apparater ud.
Det er dog langt fra nok, og der er brug for, at vi som privatpersoner også sætter ind. Genbrug er blevet meget populært inden for de seneste år, så brugte møbler og tøj er langt fra fremmed for de fleste. Genbrug er dog meget mere end sofaer, bøger og vinterjakker. Elektronik er et område, hvor der virkelig er brug for at ændre vores adfærd. Mange skifter computer og telefon ud jævnligt, når der kommer en ny model på gaden, selvom den tidligere model ikke fejler noget. Her er der brug for en adfærdsændring, så man ikke hele tiden køber nyt, men især så de aflagte, funktionelle produkter bliver genbrugt korrekt.

En brugt mobiltelefon kan godt være ny

Hvis du skal have skiftet din telefon ud med en nyere model, kan du først og fremmest undersøge, om der er nogen i din omgangskreds, som kan bruge den. På den måde kan en anden få glæde af din funktionsdygtige mobiltelefon, samtidig med at du kan få et bidrag til købet af din nye mobil.

Hvis ikke du kender nogen, der vil overtage din telefon, kan du indlevere den i en elektronikforretning, som sørger for at telefonen bliver genbrugt – enten til reservedele i forbindelse med reparationer eller ved omsmeltning til helt nye produkter. Nogle steder sætter de også blot telefonen til salg, hvis den ikke fejler noget, så andre kan købe en brugt telefon under samme forudsætninger, som hvis de købte en ny.

Når du skal finde en ny telefon til dig selv, er det ligeledes oplagt at lede efter en brugt model, så du både sparer penge og passer på miljøet. Hos Phonetrade kan du eksempelvis købe en brugt iPhone X, som virker helt som ny og også ser sådan ud. Phonetrade opkøber brugte mobiltelefoner og sætter dem i stand, så nye brugere kan få glæde af dem.
Nogle af telefonerne har været ude hos forbrugerne, mens andre kun har ligget på et lager og ikke er blevet solgt. Du kan altså i nogle tilfælde få en helt ny og ubrugt telefon til en rigtig god pris, fordi den sælges som brugt.

Masser af fordele ved brugte mobiltelefoner

Der er sket meget med udviklingen, siden de første mobiltelefoner kom på markedet, men der er stadig en del skadelige stoffer i produkterne, som ikke bør ende i naturen.
Ved at købe brugte mobiltelefoner – og elektronik i det hele taget – påvirker vi positivt i flere forskellige retninger.

Først er der den øjeblikkelige økonomiske fordel. Ved at købe en brugt mobiltelefon kan du spare masser af penge, og hvis du også sælger din gamle telefon videre, kan du endda få et større eller mindre beløb ind, så du skal skrabe endnu færre penge sammen til købet af den nye.

De mere indirekte fordele omhandler miljøet, der – som de fleste godt ved – er under hårdt pres. Jo flere brugte telefoner der sælges og købes, jo færre nye telefoner er der behov for at producere. Det nedsætter miljøforureningen i forbindelse med produktionen af nye telefoner og bortskaffelsen af brugte telefoner.

Ved at sørge for, at de brugte mobiltelefoner bliver korrekt genbrugt, sparer vi ligeledes miljøet for enorme belastninger. Selvom en mobiltelefon ikke længere virker, skal den ikke bare gemmes væk i en skuffe eller smides i skraldespanden, så den ender til afbrænding.

Selvom telefonen ikke er fuldt funktionsdygtig, kan den stadig indeholde komponenter, der kan bruges i forbindelse med reparation af andre telefoner, og de forskellige materialer i telefonen kan smeltes om, så de kan blive til nye produkter.

Flere og flere får heldigvis øjnene op for ovenstående fordele, men der er lang vej endnu. Efterhånden som interessen for genbrug og brugte telefoner stiger, kommer der også flere og flere virksomheder på markedet, der beskæftiger sig med netop dette. Det betyder, at du som forbruger er sikret samme rettigheder og garantier, når du køber en brugt mobiltelefon, som hvis du købte en helt ny.

Du får altså en brugt, men fuldt funktionel mobiltelefon under samme betingelser, som hvis du købte en helt ny – men til en lavere pris og med visheden om, at du både har gjort en god handel og bidraget til bedre klimaforhold.