Varmepumpe guide: alt du skal vide om varmepumper

Det lyder jo simpelt nok.

En pumpe, der pumper varm og kold luft i hver sin retning. Det kan være svært at se præcis hvad der er så revolutionerende og nytænkende ved den, at danskere i stigende grad skifter el- olie- og naturgasopvarmning ud i hjem uden fjernvarme.

Der er utallige gode argumenter for at udskifte sit eksisterende setup til fordel for en form for varmepumpe.

Imidlertid kræver det, at man sætter sig ordentligt ind i, hvordan det fungerer – og det er mere komplekst end man skulle tro.

Hvad kan varmepumpen bruges til?

Luft til luft varmepumpeteknologi bruges i mange størrelser og til mange formål – allt fra køling i køleskabe, til aircondition-anlæg og opvarmning af boligen.

Luft til vand varmepumper bruges typisk til radiatorer og gulvvarme. Varmepumper til sommerhuse er også udbredt da de giver god cirkulation og både kan bruges til at køle (aircondition) og opvarme på de kolde aftener.

Hvordan fungerer varmepumpen?

Et varmepumpeanlæg bruger energi fra det omgivende miljø i opvarmningen af hjemmet. De tager varmen i alt lige fra luften til jorden og bruger den til enten at puste luften direkte ind i hjemmet eller flytter energien til andre varmekilder som vandvarme (radiator, gulvvarme, etc.).

Helt konkret består luft til luft varmepumpen af en ude-del – luftindsugningen, der vil sidde på væggen af huset samt en inde-del – et lukket system med systemkølemiddel og kompressor.

Delene forbindes med strøm, styringskabel og kølerør. Systemet optager så varmeenergien fra omgivende varmekilder med lavt temperaturniveau med ude-delen. Det er blæseren i ude-delen, der sørger for at transportere luften til kompressoren.

Kompressoren hæver temperaturen ved trykforøgelse og ved at sende kølevæsken gennem en dysse. Komprimering af væsken giver nemlig (ligesom øget tryk) en højere temperatur. Varmen føres herefter videre til indedelen, som kondenserer kølevæsken. Den frigivne varme fra denne væske bliver blæst ud i rummet.

Jordvarmepumpen

En Jordvarmepumpe er kvalitativt anderledes end de andre typer. Her omsættes energi fra jordlaget lige i overfladen til varmt vand. Det er en klar forudsætning for virkningsgraden at boligen er stor, velisoleret og at varmepumpeanlægget holdes ved lige.

Den primære forskel er, at den består af et lukket kredsløb af slanger 1 meter under plænen.

Kølevæske eller sprit (som luft til luft) cirkulerer heri, og opfanger varmen. Kompressoren øger trykket og dermed temperaturen (igen som luft til luft), og afgiver varmen ligeledes.

Hvad er det, der er så smart?

Et ord: virkningsgrad.

Varmepumper er effektive – en virkningsgrad på 3 er normal. Virkningsgrad er en fysisk proces mellem den nyttiggjorte og totale energi. Jo mere effektiv, jo mere udnyttes der af den totale.

Tallet er normaltvis mellem 0 og 1, men varmepumper er typisk højere end 1 – dermed den høje effektivitet. Virkningsgraden kaldes varmepumpens ”effektivitet”. ”Normaleffektiviteten” er altså den forventelige virkningsgrad. En normaleffektivitet på over 3 er heller ikke usædvanlig.

En ideel varmepumpe pumper altså mere varmeenergi ind, end der tilføres af mekanisk energi.

I teorien kan en ideel varmepumpe pumpe 9 gange så meget varme som mekanisk tilført energi, når den kolde temperatur er -10 grader og den varme er 20 grader celcius.

Det er altså en utrolig effektivitet, men er også kun opnåelig ved ideelle omstændigheder og udstyr. Stempelkompressor-varmepumper har til sammenligning en normaleffektivitet/virkningsgrad på faktor 2 – 3.

Hvilke ulemper findes der?

Alt efter hvilken varmepumpe pris du leder efter er der forskellige ulemper. Billige varmepumper som luft til luft varmepumpen har især, men også luft til vand varmepumpen døjer med et par – herunder støj.

Et godt tip er at tænke længe og grundigt over placeringen. Et andet tip er at du altid skal kigge efter SCOP – seasonal coefficient of performance. Det er en score, der medregner støj, kapacitet, effekt og størrelse.

Det er altid godt at finde en varmepumpe på tilbud, så du får fordelene ved et dyrere varmepumpeanlæg uden at skulle investere en stor mængde penge. Så kan dit varmepumpeanlæg også hurtigere tjene sig ind igen.

Typer af pumper

Kig med her og se for- og ulemperne ved de forskellige typer:

Varmepumpe luft til luft

Fordele:

  • Billig. Meget lav driftsomkostning betyder gode besparelser årligt. Kan fungere som et supplement eller et tilvalg til en eksisterende løsning. Klart den bedste varmepumpe til sommerhuset, da temperaturen holdes den samme hele vinteren og kan give aircondition i varmere sæsoner.

Ulemper:

  • Lille – sikr dig, at du har nok anlæg (et er sjældent nok til samtlige rum).
  • Giver kun rumvarme.
  • Støjende.

Varmepumpe luft til vand

Fordele:

  • Stor – kan opvarme hele dit hjem med et enkelt varmepumpeanlæg.
  • Den behøves kun strøm for at fungere.
  • Giver udover rumvarme varmt vand og mulighed for aircondition når det er varmt udenfor (et stabilt indeklima er vigtigt for sommerhusets levetid).
  • Mere effektiv end luft til luft over tid.
  • Bruger mindre plads hvis hele hjemmet skal varmes op – et stort anlæg er desuden mere praktisk end mange små.

Ulemper:

  • Støjende.

Jordvarmepumpe

Fordele:

  • Mest effektiv – varmepumpe forbrug for jordvarmeudgaven er så lavt, at den i nogle tilfælde kan nedsætte varmeudgiften med 50%!
  • Driftsikkerheden er i top, ligesom levetiden er lang (op mod 20 år).
  • Meget lav lyd og helt automatisk.
  • Ingen synlige installationer.
  • Giver både varm luft og vand. Særlig god til landbrug og store bebyggelser.

Ulemper:

  • Klart den dyreste løsning.
  • Varmepumpe installation er her et større foretagende, der kræver stort arbejde og meget tid. Sagt med andre ord: sig farvel til din plæne. Her skal du derfor sikre dig, at din installatør tager hensyn og hjælper med klargøring til nyt græs (som du sandsynligvis selv får lov at så og få i stand).
  • Kræver stor have.

Hvordan installeres en varmepumpe?

Installation er næsten altid inkluderet i prisen.

Desuden skal man lovligt lade arbejdet udføre at en autoriseret installatør. MEN når det er sagt, så er det faktisk relativt nemt at gøre selv. Hvis du husker fra introduktionen, er der en ude- og inde-del samt et rør igennem væggen. Der skal altså bores et hul igennem huset hvor man vil – mest praktisk er det selvfølgelig tæt på stedet man ønsker at installere inde- og ude-delen.

Herefter placeres ude-delen hvor man vil – du kan frit vælge, det er ikke så vigtigt hvilken væg det er. Indedelen derimod skal helst placeres centralt, så den bedst kan fordele den varme luft nedad mod gulvet.

Varm luft stiger altid op, så jo lavere den skydes ned, jo mere effektivt vil hjemmet opvarmes og jo bedre vil luftcirkulationen også blive. 1,5 meter fra gulvet er umiddelbart bedst.

Uanset hvem der installerer varmepumpen, skal du selv oplyse myndighederne om dit nye varmepumpeanlæg. Det betyder et smut forbi forsikringsselskabet, en opdatering i BBR-registeret om varmekilde-information samt en notits til energiselskabet, så du kan drage fordel af den potentielt lavere elafgift.

Kan det betale sig?

Svaret på det spørgsmål afhænger af, hvor du bor og din eksisterende løsning kan der være en stor eller lille besparelse. Det er selvfølgelig altid særlig attraktivt at installere varmepumper (især de dyre jordvarmepumper) i nybyggerier.

Tjek på http://sparenergi.dk/forbruger/varme/varmepumper og se om lige præcis din adresse kunne få fordel af det.