Stor guide: Alt du skal vide om solceller

Stor guide: Alt du skal vide om solceller

Solen producerer hvert eneste år 120.000 terawatt, og sender det direkte til Jorden. Det svarer til mere end 20 gange det årlige energiforbrug for hele verden. Der er en række fordele ved at slutte sig til den stigende gruppe af danskere, der bruger solceller til at supplere deres energikilde. Du kan bruge solceller til dit hus, dit sommerhus, din campingvogn, en camping tur, din båd eller noget helt sjette. Mulighederne er næsten uendelige, og solceller kan spare dig for mange penge hvert eneste år.

Hvad er solceller, og hvordan bruger jeg dem?

Det sker ofte, at solceller bliver forvekslet med et solvarmeanlæg. Solvarmeanlæg bruges til eksempelvis at få varmt vand i din bolig, hvor solceller producerer el til din bolig. Solceller er det vi vil beskæftige os med i denne artikel.

Solceller er “ren” energi. Det vil altså sige, at du ikke forurener på nogen måde, når du benytter dig af solceller. Det er selvfølgelig vigtigt at bemærke, at der forurenes under produktion, transport, installering og bortskaffelse. Men selve benyttelsen er ren.

Stor guide: Alt du skal vide om solceller

Eksempel på et off-grid solcelle anlæg, der altså ikke er forbundet med huset det leverer strøm til.

Læs også: Derfor er genbrug af elektronik særlig vigtig for miljøet

Der skelnes imellem to slags solcelleanlæg. Off-grid og nettilsluttede. Off-grid- eller stand-alonesolcelleanlæg er ikke tilsluttet elnettet, og lagrer derfor strømmen i batterier, som man for eksempel kan benytte på overskyede dage. Nettilsluttede solcelleanlæg indgår i boligens energisystem, og det er dem vi vil fokusere på i denne artikel.

De fleste af de solcelleanlæg der findes i dag, kan optage og bruge cirka 20% af solens stråler. Solceller monteres i moduler, som kan bestå af 36 til 72 solceller. Et solcellemodul er tynde siliciumplader der er sat sammen til én plade. De plader kaldes som regel solceller, eller fotovoltaiske celler. Foto betyder lys, og voltaiske betyder elproducerende. Det bliver ofte refereret til som PV på engelsk. Solcellerne optager solens stråler, og omsætter dem til jævnstrøm, hvor styrken så afhænger af solcellens størrelse og lysets intensitet. Jo større solcelle og jo mere intensive strålerne er, jo mere strøm produceres der.

Der findes en lang række forskellige solceller. Det smarte ved solceller er, at de ikke blot monteres for at producere el til din bolig, men de kan også bruges til at skærme for solen. På den måde kan du både få miljøvenlig el og gøre din dagligdag lidt mere behagelig, hvis du ofte døjer med at skulle skærme for solen med persienner eller lignende. Det mest oplagte sted at montere solceller er dog på taget af dit hus, da solcellerne på den måde er mest “udsat” for solen, og kan optage mest mulig. Det er blevet muligt at montere solceller i vinduesruder, hvor de både skærmer for solen og samtidig optager solen, og omdanner strålerne til el.

For at kunne omdanne solens stråler til elektricitet, skal du bruge en bestemt omformer, en såkaldt netinverter, der omdanner strømmen til 230 volt, så du kan bruge det til din bolig. Der er teoretisk set ingen begrænsninger for, hvor stor et solcelleanlæg du kan have, men har du et solcelleanlæg på hver af dine tagflader, er det en god idé at benytte dig af flere netinvertere for at få den ønskede effekt. Optimalt set har du en netinverter til hver tagflade.

Med Danmarks geografiske position i forhold til solen, vil du kunne producere alt i mellem 900 til 5.000 kWh årligt. Den mest optimale placering af et solcelleanlæg er mod syd med en hældning på 30-45 grader.

Er der flere forskellige slags solceller?

Det korte svar er ja. Det lange svar kommer her.

Som tidligere nævnt er der to slags solcelleanlæg. Vi fokuserer her i artiklen, på dem der er tilsluttet elnettet.

Men selve solcellepanelerne kan også være forskellige. Langt de fleste danske solcelleanlæg er krystallinske og baserede på silicium. De kaldes monokrystallinske eller polykrystallinske celler. Udover dette findes der også solceller med pulveriseret silicium, som kaldes amorfe solceller. Et eksempel på en amorf solcelle er tyndfilmssolcellen, som du helt sikkert kender fra lommeregnere. Inden for de sidste par år er der kommer nye solceller på markedet, som slet ikke er baseret på silicium, men der er stadig langt i mellem dem på det danske marked.

På det danske marked er rundt regnet 80% af solcellerne lavet på krystallinsk silicium celleteknologi. De fleste optager omkring 13-16% af solens stråler, men nogle af dem kan optage helt op til 20-23%.

Monokrystallinske solceller

Mono kommer fra latin og betyder enkelt. Det er også derfor, disse solceller hedder monokrystallinske, da der kun er én siliciumkrystal. De er oftest sorte og har en ensartet overflade. Samtidig er de som regel runde i hjørnerne, men har du brug for at pakke eksempelvis dit tag meget tæt, kan de fås kvadratiske. Oftest er de monteret mellem to lag glas, men nogen gange er et af lagene lavet af plastik i stedet. Monokrystallinske solceller har den største virkningsgrad. Det er altså her, du kan få op til de føromtalte 20-23%.

Polykrystallinske solceller

Poly har også latinsk oprindelse, hvor det betyder flere eller mange. Dette giver også fint mening, da der i polykrystallinske solceller er flere siliciumkrystaller. De ses næsten altid med et blåt islæt og er kvadratiske. Grundet de flere krystaller kaster de lyset tilbage lidt forskelligt, hvilket kan give en illusion om en lidt mere “levende” overflade. Polykrystallinske solceller er lidt mindre effektive end monokrystallinske, når man gør det op per kvadratmeter.

Tyndfilmssolceller, amorfe og ikke-krystallinske typer

Tyndfilmssolceller referes ofte til som 2. generations solceller. De er baseret på amorft silicium. De er mindre effektive end både poly- og monokrystallinske solceller og derfor også billigere. Amorft silicium er mere udviklet end krystallinske solceller, og nok det mest udviklede produkt der er på markedet. De fås i mange former og farver, og man er altså ikke bundet af en kvadratisk form, som man kan være ved de krystallinske solceller.

Stor guide: Alt du skal vide om solceller

Kan det svare sig at have solceller?

Det kan være bekosteligt at anskaffe sig et solcelleanlæg. Men kan man tjene på et solcelleanlæg? Man vurderer på nuværende tidspunkt, at solcelleanlæg har en af de længste tilbagebetalingsperioder, når det kommer til energiteknologi. Der er nogle statslige støtteprojekter til at anskaffe sig solcelleanlæg, så det er en god idé at undersøge, om du kan få tilskud fra staten til at købe et solcelleanlæg, inden du går ud og bruger penge på et anlæg selv.

Der kommer hele tiden nye støtteordninger og gamle falder fra, så hold øjne og ører åbne. Eksempelvis lancerede man i 2001 SOL 1000. Målsætningen var at man skulle sætte 1.000 solcelleanlæg op rundt omkring i Danmark, hovedsageligt på private boliger. Dengang nåede man kun cirka 700. Projektet viste dengang, at det ville koste omkring 45.000 kroner at sætte et solcelleanlæg, med en ydelse på 800 kWh årligt, op. Priserne er faldet væsentligt de seneste 16 år. Så meget at du kan få et solcelleanlæg, der er dobbelt så effektivt til den halve pris i dag.

Tilbage i 2012 var et godt år for at investere i solceller, da man kunne afskrive hele investeringen via SKAT. I dag er reglerne dog ændret, så de er knap så lukrative, men der er stadig incitament for at købe et solcelleanlæg og få nogle fradrag i SKAT. Undersøg dog reglerne på området, så du er helt sikker på, at du ikke forventer større fradrag end du reelt får.

Skal du have skiftet dit tag, kan du i samme ombæring undersøge, om det er værd at erstatte noget af tagbelægningen med solceller. Prisniveauet på solceller er efterhånden så lavt, at det ligefrem er billigere at sætte solceller ind i stedet for visse stentyper.

Læs også: Gå off-grid med solceller, vandboring m.m.

Hvad skal jeg undersøge før jeg får solceller?

Det første du skal gøre inden du går ud og køber det helt store solcelleanlæg, er selvfølgelig om du har et sted at placere det. Hvis du har planer om at sætte det på taget er det vigtigt at du undersøger, om dit tag kan bære et sådan anlæg. Samtidig er det jo også uhyre vigtigt, at du ikke har et træ eller lignende stående der skygger for solcelleanlægget, da det naturligvis nedsætter effektiviteten på dit anlæg. Selv hvis du har et træ stående der ikke skygger nu, er det en god idé at tænke 20-25 år frem i tiden, og så se om der er noget der vil skygge for solcellen til den tid.

Tænk gerne arkitektonisk også. Prøv at find et sted på dit hus hvor det vil se ud som en naturlig del af huset. Det kan godt gøre lidt ondt i øjnene, hvis solcellerne slet ikke passer til dit hus. Det skal jo ikke udelukkende være praktisk, det må gerne se godt ud også. Samtidig kan det også være svært at opsætte solceller på ældre villaer, da de tit har små udspring der kan skygge for solcellerne. Du kan eventuelt rådføre dig med en arkitekt, hvis du er i tvivl om hvor du skal placere solcellerne. Som tidligere nævnt er den mest optimale placering af et solcelleanlæg mod syd og med en hældning på 30-45 grader.

Hvis du er en familie på fire, i et hus på cirka 120 kvadratmeter, kan man regne med at skulle etablere et sted mellem 40 og 50 kvadratmeter solceller. Det er dog kun vejledende da det jo selvfølgelig afhænger af husstandens behov, samt hvilke solceller man vælger.

Inden du bestiller solcellerne, er det en god idé at være sikker på følgende ting:

  • Tjek lokalplanen. Det er især vigtigt ved sommerhuse.
  • Er dit hus fredet?
  • Er der nogle regler for, hvordan facaden på dit hus skal se ud?
  • Er der en højdegrænsen for din bygning? Hvis der er, vil du så overstige den, hvis du sætter et anlæg på toppen af dit hus?
  • Vil det genere dine naboer, hvis du sætter solceller op i forhold til reflektioner af sollys? Generer det dine naboer, kan de helt lovligt plante et træ, der vil skygge for dit solcelleanlæg.

Når du skal vælge hvilken type solcelleanlæg du skal have kan du med fordel overveje følgende ting:

  • Hvad er din forventning til levetid?
  • Hvilken form og farve vil passe bedst til netop dit hus?
  • Skal anlægget monteres på huset, eller skal de stå frit på jorden?

Husk, at der er et krav fra dansk lovgivning om, at du skal være autoriseret solcelleinstallatør for at montere et solcelleanlæg. Du kan se en liste med autoriserede installatører på hjemmesiden for kvalitetssikringsordningen (KSO-Ordningen).

De fleste leverandører af solcelleanlæg garanterer mindst 20-25 års levetid på anlægget. Netinverteren holder dog ikke mere end 10-20 år, så den kan du roligt regne med at skulle skifte ud i løbet af solcelleanlæggets levetid.

Nogle solcelle leverandører installere ikke solcellerne på dit tag, og hvis de gør kan det sagtens være de tager alt for meget for det. Du kan med fordel gå in på colego.dk og få forksellige tilbud fra lokale tagdækkere. Bare beskriv din opgave, så får du kun svar fra dem der kan klare opgaven.

Hvordan er prisniveauet for solceller?

Hvis vi går ud fra, at du har et årligt forbrug på cirka 4.000 kWh skal du bruge omkring 20-30 kvadratmeter solceller for, at husstanden kan være selvforsynende. Prisen for sådan et anlæg vil ligge et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner. Det er selvfølgelig forskelligt alt efter, hvilken type solceller du vælger.

Ved Viva Energi kan du få et solcelleanlæg der vil kunne tilgodese et årligt forbrug på 4.200-4.500 kWh. Det koster 55.350 kroner eksklusiv montering, hvilket koster 15.000 kroner. Dette kan du bruge som pejlemærke, når du skal kigge på markedet. Det bør ikke være dyrere end dette.

Finansier et køb af solceller

Har du ikke råd på nuværende tidspunkt til at købe solceller, men ønsker du stadig at kunne spare penge på din årlige elregning, har du mulighed for at låne til et solcelleanlæg. Et forbrugslån kan være et godt alternativ, hvis du har brug for penge til at købe solcelleanlægget. Der er dog stor prisforskel på markedet for forbrugslån, så du bør benytte dig af en prissammenligningsportal.

Inden du tager et forbrugslån, er det dog utrolig vigtigt at du har styr på din økonomi, og ikke sætter dig selv i unødig gæld. Forbrugerrådet Tænk rådgiver godt omkring forbrugslån, så tag endelig et kig på deres side, og læs eventuelt denne artikel, omkring forbrugslån og deres pris.

Stor guide: Alt du skal vide om solceller

Eksempel på hvordan du kan spare noget af tagbelægningen ved hjælp af solceller.

Fordele og ulemper ved solceller

Der er nogle klare fordele og ulemper ved solceller. De burde stå i artiklen, men for god ordens skyld, samler vi op med en let og overskuelig liste her til sidst.

Fordele

  • Solceller er støjfri og forurener ikke.
  • 10 kvadratmeter solceller er nok til at spare dig for 500 kg CO2 om året.
  • Du kan have dit anlæg i omkring 25 år. Da der ikke indgår nogen bevægelige dele i et solcellepanel, og det er en forholdsvis robust teknologi, er de meget driftsikre og uden store vedligeholdelseomkostninger.
  • Solceller kan integreres i dit hjems arkitektur og endda gøre dit hus flottere.
  • Solceller kan erstatte dele af tagbelægningen eller facaden, og derved kan du spare udgiften på dette.

Ulemper

  • Det er dyrt at anskaffe sig et solcelleanlæg, og man må ofte tage et lån eller søge statslig støtte for at finansiere det.
  • Du skal have et forholdsvist robust tag, hvis det skal kunne bære et større solcelleanlæg.
  • Solceller producerer hovedsageligt strøm i løbet ad dagen, hvor de fleste boligejere ikke er hjemme til at drage fuld nytte af det.
  • Vintersæsonen i Danmark er ikke optimal for solceller.
  • På samme måde som det kan være en fordel at montere solceller for arkitekturen i dit hus, kan det også være en udfordring at få det til at se naturligt ud.
  • Solceller kan derfor også forringe husets værdi, hvis det ikke passer ind helt æstetisk set.
  • Inverterer med transformere kan muligvis udsende en smule statisk støj, som kan være en gene for familien der bor i huset.

Slutteligt er der inkluderet en tabel, der viser fordele og ulemper ved henholdvis, krystallinske solceller og tyndfilmssolceller.

Forskelle mellem krystallinske og tyndfilmssolceller
 Aspekter Krystallinske solceller Tyndfilmssolceller
Udseende Blå nuancer Mørkebrune/sorte
Effekt per kvadratmeter 12-18% 5-12%
Indkapsling Vandtæt indkapsling Lamineret indkapsling
Lodninger i produktet Mange Ingen
Produktion i diffust lys Bedst i direkte sollys Producerer også i diffust lys
Følsomhed overfor skygger Er meget følsom overfor skygger Er kun lidt overføsom overfor skygger
Energi nødvendig i produktionen Varme op til 1.600° Varme op til 300°
Garanti 20-25 år 20-25 år
Produktlevetid Mere end 20-25 år Mere end 20-25 år